Hold ferie på Stenbjerg Kro i
Thy
Et af de friskeste og smukkeste fiskerlejer på den jyske vestkyst er Stenbjerg. Den
ligger som en lille frugtbar, grøn enklave, omgivet af de karakteristiske
marehalmsklitter på alle sider med duft af saltfrisk hav, gran- og fyrplantage og frodigt
agerland.
Midt i fiskerbyens hjerte ligger Stenbjerg Kro, der gennem mere end et århundrede har
tradition for at være et godt sted at raste et feriested, der byder på alt det,
som storbyens mennesker i stigende grad higer efter at opnå: God behandling i friske og
absolut rolige omgivelser til priser, der ikke slår noget skår i ferieglæden.
Stenbjerg Kro er en hyggelig moderniseret kro med god restaurant og med et alsidigt
menukort. Kroen modtager selskaber op til 180 personer. Bag kroen med udsigt til skoven
ligger et anneks med 8 dobbeltværelser. Stenbjerg Kro har eget bageri og
butik. (Åben fra
d. 3/4 - 1/10)
Til havet med den fine badestrand er der 2 kilometer. Mod øst og syd er Stenbjerg
omgivet af en flere tusind tdr. land stor stats-plantage bestående af fyr og gran, hvis
duft på en varm sommerdag er ligeså dragende som det friske blå hav.
Vestkyststien Agger-Bulbjerg er en vandrer- og cykelrute på Ca. 80 km, som fører lige
forbi Stenbjerg.